Planlægning skal prioriteres, så delaktiviteterne kan udformes så de understøtter hinanden. Tilbagemeldingen fra erhvervsskolerne, der deltog i projekt Unge i praksis er, at de tydeligt kan mærke, at de unge er forberedt som aftalt, og at underviserne efter et par gennemførte forløb, begynder at efterspørge de materialer, fx logbog, som de unge har med i brobygning fra uddannelsesvejledningen

Erhvervsskolen kan med fordel deltage i forældremøder i forbindelse med forløbet eller besøge de unge i grundskolen, inden de skal modtage dem i brobygning. Uddannelsesvejledningen kan flytte hele eller dele af den kollektive vejledning til erhvervsskolen og hvis muligt være til stede under brobygningen

De unge skal møde ægte materialer, værktøjer, fagpersoner og opgaver

Se Case om Mathilde på kokkeskole

Flere erhvervsskoler glæder sig over, at deres brobygning med sammenhængende vejledningsforløb, er mere jobrettet, når underviserne ved, at de unge skal i praktik. Den ordinære brobygning er centreret mere om uddannelsesperspektivet i sig selv og kan ikke på samme måde perspektiveres til et arbejdsliv

Unge I brobygning bliver imponerede og engagerede, hvis de bliver taget godt imod, og der er styr på rammerne og programmet, når de møder i brobygning ( se case med Mathilde på kokkenskole ) Omvendt bliver de utrygge og uengagerede, hvis der ikke er styr på tingene eller hvis underviserne ikke gider