Til dig der overvejer at blive praktikvært
Info til potentielle praktikværter

En gave
At komme i praktik og opleve en arbejdsplads i praksis, få hands on, møde professionelle fagfolk, der går op i deres arbejde, og hvad man ellers kan møde under en praktik, er en gave til unge, der lige er startet på at lære om arbejdsliv og mulige karriereveje.
Så derfor stor tak til alle arbejdspladser, der åbner dørene og tager unge i praktik.
Gaven går begge veje. Virksomhederne får lov til at møde den kommende generation af unge mennesker, der endnu ikke har foretaget et endeligt uddannelsesvalg.
Og valget er ikke det vigtigste, når de er i praktik. Det vigtigste er, at de lærer noget om arbejdsliv generelt, om en given branche og om hvordan de selv fungerer i et andet miljø end folkeskolen.

Hvorfor blive praktikvært?
Overvejer du at blive praktikvært, har du måske stillet dig selv spørgsmålet ’What’s in it for me?’
På baggrund af erfaringerne fra tidligere praktikværter, kommer her en liste med fem stærke argumenter for, hvorfor de har valgt at blive praktikværter og ville gøre det igen.
5 stærke
Sæt din branche på de unges landkort
Mød en potentiel ny kollega – en ny lærling eller en ny fritidsjobber
Få et friskt pust til arbejdspladsen
Luft (til) din faglig stolthed
– praktikværter er repræsentanter for en branche, en arbejdsplads og arbejdsliv generelt – det aktiverer faglig stolthed
Styrk relationen til dit nærområde – og giv lokalområdets unge indsigt i job og arbejdsliv
Hør praktikvært fortælle om værtsrollen

Hvem får du i praktik?
Praktikanterne er unge drenge og piger der går i folkeskole
– Praktikken er måske deres første møde med en arbejdsplads
De er spændte på praktikken. Måske er de også usikre eller nervøse (også selvom de prøver at være seje)
De har brug for at lære alt muligt, som du kan hjælpe dem med:
- – om arbejdsliv generelt
- – få indsigt i nogle arbejdsopgaver, jeres virksomhed og branche
- – få erfaringer med hvad de selv kan på en arbejdsplads
De reagerer generelt positivt på at:
- – blive budt velkommen
- – opdage der er en plan for deres praktik
- – blive mødt med jeres professionalisme
- – blive lyttet på og talt til
Hvem kan du sparre med?
Hvis du er i tvivl om noget vedrørende opgaven som praktikvært, kan du sparre med uddannelsesvejledningen i din lokale kommune.