Vejledning i sammenhæng

Fokus på karrierelæring

Karrierelæring betegner den unges proces med at gøre sig erfaringer med og reflektere over:

  • Uddannelse
  • Job
  • Arbejdsliv
  • Forståelse af sig selv i en uddannelses- og jobrelateret kontekst
  • Fremtidsperspektiver


I karrierelæringsprocessen udvider den unge sin horisont og får en uddannelses- og jobrelateret forståelse af sig selv, egne ønsker og muligheder. Den unge får en mere nuanceret forståelse af uddannelse og job i et samfundsmæssigt perspektiv. Ligesom den unge kvalificerer sit grundlag for en reflekteret uddannelsesvalgsproces.

Karrierelæring er en social proces og foregår i fællesskaber

De unge kan inspirere og opmuntre hinanden (eller det modsatte)

Alle involverede i et sammenhængende vejledningsforløb har en opgave i at støtte op om den unges karrierelæring og bidrage til at skabe nogle rammer og en kontekst, der giver unge, i al deres mangfoldighed, mulighed for karrierelæring.

Nysgerrighed Oplevelser Refleksion

I karrierelæringens tegn tager alle aktiviteter og forløb, der ligger til grund for denne side, derfor udgangspunkt i:

Nysgerrighed er en grundsten i karrierelæring. Karrierelæringsaktiviteter skal forbinde sig til og facilitere unges nysgerrighed i et uddannelses- og arbejdslivsperspektiv. Fx nysgerrighed på hvordan uddannelses- og arbejdsliv kan hænge sammen. Nysgerrighed på hvordan en branche hænger sammen med det omgivende samfund. Nysgerrighed på hvad de selv kan og hvad de holder af at lave. Og på hvordan, det de kan, kan komme i spil på forskellige måder i forskellige uddannelser og jobs. Nysgerrighed på hvilke muligheder der er.

Fortæl mig noget, og jeg vil glemme det. Vis mig en ting, og jeg husker det måske. Giv mig en oplevelse, og jeg glemmer det aldrig
– Søren Kierkegaard

Oplevelser er her i denne sammenhæng synonyme med karrierelæringsaktiviteter. For at understrege det Kierkegaardske perspektiv og det faktum, at aktiviteter ”virker” bedst, når de er autentiske, har aktiviteterne i udviklingsfase været omtalt som oplevelser. [Regi bemærkning – ved ikke hvordan den bedst passes ind i produktet?]

Oplevelser i praksis – sanselige og erfaringsbaserede – kan give de unge indsigt i uddannelses- og arbejdsliv. Det muliggør flerdimensionel læring. De unge ser, hører, lugter, mærker på en gang både et fag og dem selv, i en anderledes kontekst end de er vant til.

Praktiske opgaver og erfaringer hjælper hukommelsen på vej, hvem husker ikke, deres egen praktik, da de gik i skole?

Oplevelser kan ikke stå alene, de skal forbindes med refleksion. Det er derfor vigtigt at oplevelserne ikke blot arkiveres i skuffen med andre oplevelser uden at eleverne reflekterer over dem i et uddannelses- og arbejdslivsperspektiv.

Uddannelsesvejledere er med til at understrege og tydeliggøre sammenhængen mellem oplevelserne i fx brobygning og praktik, så de kommer til at indgå i en meningsfuld kontekst og kan bruges i de unges individuelle refleksioner om uddannelse og job.

Det fremmer elevernes karrierelæring, når eleverne oplever sammenhæng mellem karrierelæringsaktiviteter.

For at understøtte unges karrierelæring er det vigtigt at understøtte deres refleksion i et uddannelse-, job- og arbejdslivsperspektiv.

 

Vi kan ikke antage, at de unge af sig selv bringer læring og erfaringer fra en oplevelse med over i en anden kontekst. Det kræver øvelse, og det er en af de kompetencer et sammenhængende vejledningsforløb giver mulighed for at træne.

Når unge reflekterer over brobygning og praktik kan det fx handle om at beskrive, hvad der foregik under oplevelsen, hvad man lagde mærke til, hvad man blev overrasket over og hvad man nu er nysgerrig på. Det handler også om at reflektere over sig selv i en anden kontekst og om at bringe de refleksioner med over i en individuel karrierelæringsproces.

Der er to forskellige dimensioner af refleksion

Refleksion som

  • eftertanke eller (gen)overvejelse af en situation. Hvad foregik der her? Hvad mødte jeg?
  • En proces hvor den unge sætter sine oplevelser om uddannelse, job og arbejdsliv i relation til sig selv – til sin selvforståelse og til hvad oplevelserne betyder for den unge selv. Den unge vurderer her med sin egen identitet som målestok.

(Illeris, 2006, s. 79-83).