Denne side drives af Enhed for uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne
Projekt Unge i praksis blev støttet af
Er den indholdsmæssige kobling mellem erhvervsuddannelsen og virksomheden tydelig i sig selv?
For fagprofessionelle og voksne generelt, ”ja”.
For unge, ”nej”, eller ”ikke nødvendigvis”.
Sammenhængen skal understøttes og tydeliggøres fx ved kollektiv vejledning før, der forbereder de unge på hvad de skal og efter, hvor der kan faciliteres opfølgende refleksioner.
Et gennemgående tema fx ”En opdagelsesrejse ud i arbejdsliv” kan udgøre en rød tråd og forståelsesramme for hele aktiviteten. Husk at italesætte dette tydeligt og gerne flere gange.
[Se/link til? Eksempel fra Allerød]
Et fælles tema eller produkt, der deles på tværs af samarbejdspartnere i vejledningsforløbet, kan være en god måde at skabe sammenhæng, kontinuitet og motivation hos alle aktører og vigtigst, for den unge.
Et eksempel på dette kan være ”Bæredygtighed og vand” [link til film fra Odder Skanderborg]
Eksempel på introduktionsfilm fra Odder Skanderborg
Unge i Praksis uge 23 – YouTube
Her præsenteres:
For at understøtte unges karrierelæring er det vigtigt at understøtte deres refleksion i et uddannelse-, job- og arbejdslivsperspektiv.
Vi kan ikke antage, at de unge af sig selv bringer læring og erfaringer fra en oplevelse med over i en anden kontekst. Det kræver øvelse, og det er en af de kompetencer et sammenhængende vejledningsforløb giver mulighed for at træne.
Når unge reflekterer over brobygning og praktik kan det fx handle om at beskrive, hvad der foregik under oplevelsen, hvad man lagde mærke til, hvad man blev overrasket over og hvad man nu er nysgerrig på. Det handler også om at reflektere over sig selv i en anden kontekst og om at bringe de refleksioner med over i en individuel karrierelæringsproces.
Informationsmøder før vejledningsaktiviteterne starter, har den fordel, at de gør det muligt at forberede forældrene på at være aktivt lyttende og understøttende i forhold til karrierelæringen under de sammenhængende vejledningsaktiviteter.
Informationsmøder efter vejledningsaktiviteterne er afsluttet, giver til gengæld mulighed for at engagere de unge og få dem til at vise, forældrene hvad de har lært.
Den opfølgende aktivitet er essentiel i forhold til den unges karrierelæring, så overvejelser om, hvordan man får understøttet denne del af den unges proces bedst muligt, bør prioriteres.
Overvej om informationsmødet skal afholdes online eller fysisk? Online arrangementer kan øge deltagelsesprocenten, da mødet bliver let tilgængeligt.
Udfordringerne ved at afholde mødet online er:
Uanset om der vælges et online eller et fysisk format til informationsmødet, er der gode erfaringer med at indtænke følgende elementer i mødet:
opfølgende besked til forældre, hvor slides, link til optagelse af online møde og lignende sendes til forældre.
Link til spil om Eud til forældre: Skyd erhvervsuddannelserne – Teaching resource (wordwall.net)
Link til spil som kan anvendes som inspirationsværktøj til samtalen mellem forældre og den unge op til det sammenhængende vejledningsforløb:
Tal med dit barn – Random wheel (wordwall.net)
Eksempler på før-breve til forældre?
Fordele og ulemper ved at lade de unge selv ønske hvor de vil i brobygning?
Fordelene ved at den unge selv vælger brobygning er, at valgfrihed kan øge den unges motivation.
Ulempen er, at det frie valg risikerer at komplicere koordineringen med erhvervsuddannelserne. Skal brobygningshold på populære fagretninger eksempelvis dubleres og er der nok unge til at oprette hold på mindre populære uddannelser.
Det frie valg af brobygning kræver også at uddannelsesvejlederen overvejer, hvordan de unge udfordres til at prøve noget de ikke kender. Dette kan gøres på et andet tidspunkt i forbindelse med andre vejledningsaktiviteter.
At uddannelsesvejleder tildeler den unge en specifik brobygning kan skabe utilfredshed hos den unge og familien, hvilket potentielt kan sætte en dæmper på den unges engagement.
Til gengæld lettes koordineringsarbejdet og uddannelsesvejlederen kan udfordre i den retning det fagligt vurderes relevant.
Begge versioner af brobygning kan skabe en god arena for karrierelæring og en god oplevelse for den unge.
Uddannelsesvejlederen vurderer hvad der fagligt og koordineringsmæssigt er den bedste løsning.
Har man valgt, at de unge selv skal finde deres praktikplads, vælger de dermed også selv brobygning, hvis fagretning og praktik skal kobles på en meningsgivende måde.
Brobygning klassevis giver uddannelsesvejlederen mulighed for at inddrage fællesskabet i klassen som læringsarena.
Brobygning klassevis kan give nogle unge mere tryghed.
Brobygning klassevis kan give uddannelsesvejlederen nogle fordele i forhold til rammesætning af indhold og koordinering af vejledningsaktiviteterne.
Brobygning på tværs af skoleklasser giver mulighed for en struktur, hvor den unge selv vælger brobygning eller erhvervspraktik.
Brobygning på tværs af klasser er en mulighed for at arbejde med fællesskaber, der ikke på forhånd er etablerede.
Uddannelsesvejlederen vurderer hvad der fagligt og koordineringsmæssigt er den bedste løsning lokalt.
Begge versioner af brobygning kan skabe en god arena for karrierelæring og en god oplevelse for den unge.
[Henvisning til modellerne fra de fem kommuner?]
Er målgruppen 7. klasse eller unge i starten af 8. klasse, er det en fordel at de sendes i erhvervspraktik kollektivt.
Den kollektive erhvervspraktik giver tryghed og mulighed for kollektiv læring.
Det kan være en udfordring at finde en virksomhed, der har ressourcer til at modtage en hel klasse i erhvervspraktik, men det er en god arena for karrierelæring. [Eksempler på lokale forløb med kollektiv erhvervspraktik]
[Link til lokale modeller i Fredericia; Odder Skanderborg og Roskilde]
At yde en central praktikservice, dvs. uddannelsesvejlederen er ansvarlig for at finde de nødvendige praktikpladser, giver uddannelsesvejlederen mulighed for at vælge praktikværter inden for en særlig branche. Det giver også en omfangsrig opgave med at finde praktikpladser, men dem man finder, er relationen tættere til og samarbejdet kan gentages og evt. udvides til andre aktiviteter.
Forventningsafstemning med praktikværten kan også lettere gennemføres, hvis man selv har etableret relationen.
Denne del af planlægningen kan uddelegeres til en kommunal erhvervsplaymaker eller lignende.
At give unge opgaven med selv at finde en praktikplads giver mulighed for engagement og karrierelæring.
Prioriteres det, at de unge selv skal finde en praktikvært, tages der højde for dette i den kollektive vejledning, hvor de unge forberedes på opgaven. [Se eksempel fra Slagelse]
For nogle unge er dette for grænseoverskridende og de har et større behov for at blive støttet eller for at uddannelsesvejleder stiller en praktikplads til rådighed.
[Link til eksempler Roskilde – overblik over erhvervspraktik]
Link til spil 2 og 2:
Inden du ansøger en praktikplads – Open the box (wordwall.net)
Kollektiv vejledning som opfølgning på det sammenhængende vejledningsforløb er det afgørende punkt, hvor uddannelsesvejledningens faglighed særligt kommer i spil.
I forbindelse med planlægningen af de bearbejdende aktiviteter, kan uddannelsesvejledere og lærere, der deltager i denne delaktivitet, overveje følgende:
Kan fokus på uddannelses- og arbejdsliv bidrage til folkeskolens almen dannende formål?
Denne side drives af Enhed for uddannelses- og erhvervsvejledning i kommunerne
Projekt Unge i praksis blev støttet af
Kortene er fra Karriereguiden Velkommen – Karriereguiden og kan anvendes til at udvide de unges kendskab til erhvervsuddannelserne.
Eksempel på gruppeøvelse, hvor kortene anvendes:
Kig på EUD kortene og tal sammen om uddannelserne
